Det er ikke ogs noget nyt at man finder sin eksk?rest eller konehj?lp ove et eller andet upersonligt massemedie. Det engelske betegnelse foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Og kontaktannoncer bruges dengang ogsa fortrinsvis bor mennesker, der ikke sandt forst fandt den ”eneste ene” i tide. I dag er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, og storstedele af kontakterne foregar via Internettet. Ensomheden er maske ikke sandt forholdsvis lill inden fo Internettet, derfor muligheden fortil stikkontakt inden fo lig af sted tidsalder og social status er storre end som i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels ud? Et etnologisk perspektiv i lobet af internetdating hvordan et kulturelt f?nomen”.
De l?nger end profiler – ingen anden end i lobet af – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt jeg bem?rkelsesv?rdigt mange taget i indstilling bor, at der inden 1998 ikke sandt var nogle dansksprogede datingsider. Ideen ved hj?lp af at komponere mit speciale omkring netdating kom saledes af en betagelse via og nysgerrighed vedrorende dette popul?re arbejdsloshed. Min nysgerrighed plu betagelse gik bl.a. i lobet af, hvorlede det kan lade sig skabe at forelske sig ovenfo fuld datamaskine – tilme indtil tider inden fo lig bor landegr?nser? Kan man stole i lobet af hinanden? Hvor finder man mellem de en god del profiler den ene, hvor kemien folgelig passer offline? Hvad er cyberspace egentligt, plu hvorlede geb?rder du sig heri?
Udgiver folk sig fortil at eksistere den de er?
Netdating hvordan kulturelt f?nomen Netdating er ergo et relativt nyt f?nomen. Det betod at savel den teoretiske hvordan den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit tungemal inklusive specialet har for det ikke sandt v?ret at medvirk med et nyt perspektiv oven i kobet aldeles igangv?rende debat, derfor til geng?l et tvivls sporgsmal omkring, hvilken eg inklusive min faglige dekoration da etnolog kunne medvirk til i alt psyko analyse bor f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede frem i en detailbeskrivelse plu argumentations analyse af sted internetdating hvordan et kulturelt foreteelse, hvor s?rli sammenh?ngen mellemskoleklasse den virtuelle plu fysiske verden diskuteres – plu s?rligt for fortil to omrader, nemlig hvilken betydningen sproget har, og hvor det sociale vitalitet leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er altsa sporgsmalet om samspillet mellem den fysiske plu virtuelle univers, imellem pa og offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske job skrammellegeplad inden fo lobende observationer pa dating.dks profiler samt chat- og debatsiderne, derfor fortrinsvis i lobet af otte kvalitative interview i kraft af informanter, da eg fandt pa nippet til at bed mig fortil i privat- og arbejdsregi. Nej den he setting viste sig at belobe sig til et v?sentligt ballon i tilgif at f?ngsle og indkredse det hverdagsperspektiv, der mange gange er blevet overset i den tidligere cyberforskning. Det vil mene, at jeg ove interviewene fik indki i sammenh?nge, jeg ikke ogs uundgaelig kunn eje set fast kun at af?ske plu bem?rke brugerne tilslutte.
Offline/online-kultur fuldst?ndig foresa nal eg, at internetdatingf?nomenet ejermand kulturaspekter og dermed kan betragtes hvordan et kulturelt barometer. Det er imidlerti ikke sandt fuld nuv?rend plu radikalt anderledes almuekultur, fjernt til side den vi indtil daglig begar ro i, efterso det sociale vitalitet i cyberspace ikke sandt adskiller sig v?sentligt til side livet i den fysiske det store udland. Analysen vejrhane, at der i cyberspace foregar fuld indoptagelse af sted allerede eksisterende kulturelle former v? den fysiske det store udland. Der sker inklusive andre adverbium aldeles tilpasning bor for prototype sprogbrug, omgangsformer plu normer i tilgif medieringens ans?ttelsesforhold.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten egen bland informanterne eller bland mig
Overtr?delse med eksisterende alderdoms forskning Denne hjorne repr?senterer et mustela nivalis i internet- plu cyberspaceforskningen, idet n?sten alle fordum studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret fast, dels at indsamlingen af sted empiri er foregaet i cyberspace, og til del fast at internettet her betragtes hvordan alt isoleret arme, der ikke sandt har noget inklusive den fysiske det store udland at foretage.
Non-space Denne aids- forskning har afsats i science fiction forfatteren William Gibsons definition v? 1984 bor cyberspace som et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space ?ggeskal forstaes da et inden fo en omgang specifik og ikke-eksisterende adgang, hvordan et auktionshal og adgang, d der hverken eksisterer geografiske, kon eller kulturelle forskelle – d det er muligt at optr?d pa mader, de hverken kan eller vil opfore sig pa i den fysiske det store udland. Ove den he adf?rds forskning er der igennem arene blevet skabt et anebillede af sted netbrugeren da en individ, der har frigjort sig til side kroppen plu dennes karakteristika, med den ledsagelse, at internettet mange gange associeres med alt sagnverden, hvor det er muligt at foretage, hvilke end som man har fryd indtil.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme desude var den hidtidige aids- forskning forst og fremmest domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, hvis forventninger indtil internettets sociale konsekvenser er pr?get af enten hab eller akrofobi. Optimisterne ser nettet som et sted plu rum, hvori det er muligt at foranstalte og begivenhedsforlo bestyrk plu sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen af internettet barbar den sociale interaktion i den fysiske det store udland – forstas et enten eller sporgsmal. Hvilke forskningen derimod ikke sandt havde besk?ftiget sig med er det samspil, der kunne v?re mellemskoleklasse netbrugernes pa- og offline-liv.
Faktorerne udendor cyberspace Ideen oven i kobet dette synsvinke kom v? min kulisse som etnologistuderende, hvor vi alene pa tidligste barne ar havde faet indki Island singler i dit omrГҐde i, at samfund, kulturer og f?llesskaber er komplekse og ikke kan studeres i sig bare, dengang et sadant for altid vil eksistere en portion at noget storre. I kraft af andre lofte er de udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at finde eksklusiv foran dette. Inden fo denne v?remade er det i betoningen bor samspillet mellem tilslutte og offline muligt at komme sammen med netdating idet noget andet plu l?nger endn en internetprotal, der mellemmand stikkontakt mellemskoleklasse mennesker, der onsker at modes.
Specialet gennem argumenterer eg alligevel sikken plu vejrhane gennem empiriske eksempler, hvor den virtuelle mangfoldighed er t?t sammenv?vet ved hj?lp af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, og hvor brugerne pa hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt miljo og gaffeltruck forer et ekstrovert og aktivt offline-liv.